BioCity Odense

Verdi: La Traviata

Det er den franske sopran Natalie Dessay, der tager den røde kjole på i Willy Deckers roste opsætning fra Salzburg, når hun for først gang i sin karriere synger Violetta på The Met.

I 1848 udkom romanen Kameliadamen, skrevet Alexandre Dumas den yngre. Verdi fik fat i bogen samme år - og da han læste historien, tænkte han med det samme i operabaner.

Verdi bad librettisten Francesco Maria Piave om at skrive teksten, kunne slet ikke vente med at komme i gang med at skrive musikken, og begyndte selv om han ikke var færdig med sin forrige opera, Trubaduren. Violetta dør af svindsot - det vi i dag kalder lungetuberkulose.

Det var en sygdom, som nærmest eksploderede i første halvdel af 1800-tallet, hvor det var den mest almindelige dødsårsag blandt mennesker i Europas store byer. Den slags hverdagsbegivenheder plejede man ikke at skrive operaer om … og La Traviata er faktisk den første Verdi-opera, der foregår i komponistens egen samtid.

Solister:
Natalie Dessay, Matthew Polenzani og Dmitri Hvorostovsky

Iscenesættelse:
Willy Decker 

Dirigent:
Fabio Luisi

Wagner: 
Ragnarok 

Da Wagner havde skrevet librettoen til Ragnarok, følte han, at han også blev nødt til at fortælle forhistorien til dette nye musikdrama, og dermed skabtes endnu ét, som blev til Siegfried. Senere kom både Valkyrien og Rhinguldet til og Niebelungens Ring var skabt.

Endelig mente Wagner, at han havde styr på hele den indviklede historie og indviklet er det. Hvis man bare ser man på f.eks. Siegmunds familieforhold i historien, så er han på én gang bror til sin kone Sieglinde, svigerfar til sin halvsøster Brünnhilde, svoger til sin søn Siegfried og dermed – hold nu fast – svigerfar til den kvinde, hvis far er både bedste- og svigerfar til hans egen søn!

I sidste del af Wagners gigantværk når Robert Lepages iscenesættelse til sit spektakulære klimaks, når Rhinen går over sine bredder, Valhal står i flammer og hele verden til sidst går under.

Solister:
Deborah Voigt og Gary Lehman

Iscenesættelse:
Robert Lepage 

Dirigent:
James Levine

Verdi: Ernani

Nogle operaer skal opleves for andet end historien – og Verdis Ernani er én af dem! Historien er nok på top 10-listen over usandsynlige operahandlinger med mærkelige æresbegreber og  usandsynlige selvmordsprojekter strøet ud med løs hånd i 1500-tallets Spanien.

Men musikken er noget af Verdis mest inspirerede, og ved premieren i 1844 blev operaen en kanonsucces for den unge komponist.

Han var 31 år gammel, og havde kun én større succes på kontoen, nemlig operaen Nabucco, skrevet to år tidligere. I Ernani skaber Verdi først og fremmest de perfekte rammer for sine solister – og holdet på The Met er førsteklasses hele vejen rundt; både banditten Ernani, sunget af tenoren Salvatore Licitra, hans elskede Elvira, sopranen Angela Meade, og ikke mindst de to mørke herrestemmer Dmitri Hvorostovsky og Ferruccio Furlanetto.

En enestående chance for at opleve én af den unge Verdis allerbedste operaer – også selv om vi ikke taler mere om selve handlingen!

Solister:
Angela Meade, Salvatore Licitra, Dmitri Hvorostovsky og Ferruccio Furlanetto 

 Iscenesættelse:
Pier Luigi Samaritani

Dirigent:
Marco Armillato

Massenet: Manon

Anna Netrebko er det store trækplaster, når The Met præsenterer Massenets udgave af historien om den unge Manon og hendes valg i tilværelsen, der fører fra det blændede natteliv i Paris til en skæbne som deporteret straffefange.

Operaen er Jules Massenets mest populære og mest spillede, og alene i årene 2009-11 har man kunnet opleve den i ikke færre end 67 forskellige opsætninger i 19 lande verden over. På The Met har den været på plakaten langt over 200 gange siden USApremieren i 1895.

Netrebko har nærmest gjort rollen som Manon til sin private ejendom, og har fejret nogle af sin karrieres største triumfer i netop denne opera; Laurent Pellys opsætning blev oprindelig skabt til Covent Garden i London, men er nu altså – inklusive stjernen Anna Netrebko – importeret til New York, og med The Mets førstegæstedirigent, Fabio Luisi, på podiet.

Netrebko får fornemt modspil af én af tidens mange fremragende tenorer, Piotr Beczala, i rollen som Manons store kærlighed.

Solister:
Anna Netrebko, Piotr Beczala og Paulo Szot

Iscenesættelse:
Laurent Pelly 

Dirigent:
Fabio Luisi